OLE THØGER IN THE BEGINNNING OF A DREAM

Ole Thøger var fra 1975 – 1995 en væsentlig del af den danske jazzscene. Dels i egne grupper med to albums, “Ole Thøger Quintet” (1979), “Ole Thøger Steady State” (1990), og i orkestre som Frontline, Thad Jones Eclipse, Salsa Na Ma, Atilla Engin, Blast, Jazzgruppe 90 og mange andre.

Han holdt pause fra musikscenen fra 1995-2020 hvor han fokuserede på musikpædagogikken som musikskoleleder, men har nu genoptaget sit aktive virke som freelance musiker og komponist.

Ole Thøger Quartet består foruden ham selv på altsaxofon af etablerede musikere som 

Thomas Maintz – guitar, Peter Danstrup – bas, Frands Rifbjerg – trommer.

Musikken spænder fra åbne improvisationer til mere traditionelle formater, alt sammen i et tæt og personligt sammenspil mellem nogle af de stærkeste stemmer på den Københavnske jazzscene.

Ny musik med inspiration fra traditionerne og vores samtid.